TLS er den standard, der krypterer trafik på nettet. Det er TLS, der giver hængelåsen i browseren. Domino bruger TLS til web, mail og andre internet protokoller.
TLS står for Transport Layer Security. Det er den standard, der krypterer trafik på nettet. Når du ser en hængelås i browseren, og adressen starter med https, er det TLS, der arbejder. TLS afløste det ældre SSL. Mange siger stadig SSL certifikat, selvom det i dag er TLS.
Hvad gør TLS?
TLS sørger for tre ting:
- Hemmelighed: Ingen kan læse trafikken undervejs.
- Ægthed: Et certifikat viser, at du taler med den rigtige server.
- Uændret indhold: Ingen kan ændre data undervejs uden at det opdages.
Når forbindelsen starter, aftaler de to maskiner en fælles nøgle. Den aftale bygger i dag på metoder som RSA og ECC. Resten af trafikken bliver krypteret med den fælles nøgle.
TLS 1.2 og TLS 1.3
TLS 1.2 kom i 2008 og er stadig udbredt. TLS 1.3 kom i 2018. Den er hurtigere, fordi forbindelsen starter med færre trin. Den er også mere sikker, fordi gamle og svage metoder er fjernet. De nye kvantesikre måder at aftale nøgler på er bygget til TLS 1.3.
TLS i HCL Domino
Domino bruger TLS til web, til mail mellem servere og til protokoller som IMAP og LDAP. Den klassiske internetdel i Domino kan i dag kun TLS 1.2. Nogle nyere dele af Domino 2026 kan bruge TLS 1.3, fx når LotusScript henter data fra nettet. HCL har sagt, at hele Domino får TLS 1.3 i Domino 2027.
Det er vigtigt af to grunde. Mange firmaer og myndigheder kræver TLS 1.3. Og TLS 1.3 er vejen til kvantesikker kryptering i Domino. Læs mere i artiklen om Notes 2026 og Domino 2027.
Husk certifikaterne
Et TLS certifikat udløber. Fra 2026 bliver levetiden for offentlige certifikater gradvist kortere. Derfor bør fornyelsen ske automatisk. Domino har sin egen certifikat styring, som kan forny certifikater selv. Vi sætter det gerne op som din Notes administrator.
