Spring til indhold

Ordbog

Ordbog over HCL Notes, Domino og Lotus Notes. Korte forklaringer på produkter, udvikling og drift fra en af Danmarks mest erfarne Notes konsulenter.

A

  • ACL

    ACL (Access Control List) er adgangskontrollisten i en Notes database. Den bestemmer hvem der må læse, skrive, slette og ændre design, fra ingen adgang til manager.

    Drift

D

  • Domino Designer

    Domino Designer er udviklingsværktøjet til Notes-applikationer. Her bygger man formularer, visninger, agenter og XPages.

    Udvikling
  • Domino Directory

    Domino Directory er katalogets hjerte i HCL Domino. Databasen names.nsf rummer brugere, grupper, servere og serverens indstillinger.

    Drift
  • Domino hosting

    Domino hosting er drift af HCL Domino servere hos en leverandør i stedet for i eget serverrum, med overvågning, backup og opdatering som en samlet ydelse.

    Ydelser
  • Domino IQ

    Domino IQ bringer AI ind i HCL Domino. Serveren kan køre en sprogmodel selv, så Notes-applikationer kan bruge AI, uden at data sendes ud af huset.

    Drift
  • Domino Leap

    Domino Leap er et lowcode-værktøj til HCL Domino. Man bygger enkle webapplikationer i browseren uden at programmere. Det hed tidligere HCL Volt.

    Udvikling
  • Domino REST API

    Domino REST API giver andre systemer sikker adgang til data i Notes-databaser over et moderne REST API.

    Udvikling

F

  • Formelsprog

    Formelsproget er det ældste sprog i HCL Notes. Det består af @funktioner som @If, @DbLookup og @Today og bruges i felter, visninger, knapper og enkle agenter.

    Udvikling

G

  • GDPR Logger

    GDPR Logger er et værktøj til HCL Notes, der registrerer hvem der læser og ændrer persondata i Notes databaser, så virksomheden kan dokumentere adgang efter GDPR.

    Produkter

H

  • HCL Domino

    HCL Domino er serveren bag HCL Notes. Den gemmer mail og applikationer, styrer adgang og kopierer data mellem servere og brugere.

    Produkter
  • HCL Nomad

    HCL Nomad kører Notes-applikationer på iPhone, iPad, Android og i browseren, uden at den klassiske Notes-klient skal installeres.

    Produkter
  • HCL Notes

    HCL Notes er klienten til HCL Domino. Den samler mail, kalender og virksomhedens egne applikationer ét sted. Tidligere hed den Lotus Notes og IBM Notes.

    Produkter
  • HCL Sametime

    HCL Sametime er chat, status og onlinemøder til virksomheder. Det hænger sammen med HCL Notes og bruger Domino til brugere og adgang.

    Produkter
  • HCL Verse

    HCL Verse er en mailklient til web og mobil, der bruger HCL Domino som mailserver. Brugerne kan læse mail uden at installere Notes.

    Produkter

I

  • IBM Notes

    IBM Notes var navnet på Lotus Notes fra 2013 til 2019, hvor IBM solgte produktet til HCL. I dag hedder det HCL Notes, men mange installationer kører stadig IBM Notes 9.

    Produkter

L

  • Lotus Notes

    Lotus Notes er det oprindelige navn på HCL Notes: en platform til mail, kalender og forretningsapplikationer, der kom på markedet i 1989.

    Produkter
  • LotusScript

    LotusScript er programmeringssproget i HCL Notes og Domino. Det ligner Visual Basic og bruges til agenter, knapper og logik i Notes-applikationer.

    Udvikling

N

  • Notes administrator

    En Notes administrator driver HCL Domino serverne: opgradering, brugere, sikkerhed, backup og overvågning, så mail og applikationer kører stabilt.

    Ydelser
  • Notes agent

    En Notes agent er et stykke kode i en Notes database, der kører automatisk på et tidspunkt, ved en hændelse eller på brugerens kommando, typisk skrevet i LotusScript.

    Udvikling
  • Notes applikation

    En Notes applikation er et forretningssystem bygget på HCL Notes og Domino, hvor data, formularer, visninger og logik ligger samlet i én NSF database.

    Udvikling
  • Notes ID

    En Notes ID er brugerens digitale identitet i HCL Notes: en fil med certifikater og nøgler, der bruges til login, kryptering og signering.

    Drift
  • Noteskonsulent

    En noteskonsulent er en specialist i HCL Notes og Domino, der hjælper virksomheder med drift, udvikling, integration og migrering af deres Notes platform.

    Ydelser
  • Notes migrering

    Notes migrering er flytning af mail, kalender og applikationer fra HCL Notes og Domino til en anden platform, typisk Microsoft 365, SharePoint eller Google Workspace.

    Ydelser
  • Notes support

    Notes support er hjælp til brugere og it afdeling, når HCL Notes, Domino eller en Notes applikation driller, fra fejl i klienten til nedbrud på serveren.

    Ydelser
  • Notes udvikling

    Notes udvikling er at bygge, ændre og integrere applikationer på HCL Notes og Domino, fra klassiske LotusScript løsninger til moderne web og AI integrationer.

    Ydelser
  • NSF-fil

    En NSF-fil er en Notes-database. Én fil rummer både data, design og adgangsregler for en Notes-applikation eller en postkasse.

    Drift

R

  • Replikering

    Replikering er Notes og Dominos måde at holde kopier af en database synkroniseret mellem servere og klienter, så brugere kan arbejde offline og data findes flere steder.

    Drift

S

  • Serverovervågning

    Serverovervågning er automatisk kontrol af en Domino servers tilstand døgnet rundt, så fejl opdages og rettes, før brugerne mærker dem.

    Ydelser

X

  • XPages

    XPages er en måde at bygge webapplikationer på HCL Domino. Data ligger i Notes-databaser, men brugerne arbejder i browseren.

    Udvikling