Spring til indhold

Domino Leap

Domino Leap er et lowcode-værktøj til HCL Domino. Man bygger enkle webapplikationer i browseren uden at programmere. Det hed tidligere HCL Volt.

Domino Leap er et lowcode værktøj til HCL Domino. Man bygger enkle webapplikationer i browseren uden at programmere. Det hed tidligere HCL Volt og Domino Volt, og navnet Leap kom i 2023.

Hvad kan man bygge i Domino Leap?

Leap er lavet til formularer og arbejdsgange. Typiske eksempler er:

  • Ansøgninger om ferie, udstyr eller adgang med godkendelse fra en leder.
  • Registrering af hændelser, afvigelser eller kundehenvendelser.
  • Spørgeskemaer og tilmeldinger, også for eksterne brugere.
  • Enkle sagsforløb med status, ansvarlig og frister.

Applikationen designes med drag and drop. Regler, beregninger og mails sættes op i en guide. Data gemmes i en almindelig NSF database, så det kan ses i Notes klienten og bruges af LotusScript og Domino REST API.

Leap i forhold til Power Apps

Leap er HCL's svar på Microsoft Power Apps. Forskellen er, at Leap kører på jeres egen Domino server, og at data aldrig forlader huset. Til gengæld er Power Apps større og integrerer tættere med Microsoft 365. Har I begge platforme, bør valget afhænge af, hvor data skal bo.

Hvem bruger Leap?

Leap er oplagt for virksomheder, der har mange små Notes applikationer, der skal moderniseres, men hvor et rigtigt udviklingsprojekt er for dyrt. En superbruger i forretningen kan selv bygge og vedligeholde, mens it afdelingen styrer adgang og drift.

Typiske spørgsmål om Domino Leap

Kræver Leap ekstra licens?

Ja. Leap er et tilkøb til Domino licensen, men prisen er beskeden i forhold til udvikling.

Kan gamle Notes applikationer konverteres til Leap?

Ikke automatisk. Men Leap kan ofte erstatte dem, fordi de fleste gamle applikationer er formularer med en arbejdsgang.

Kan Leap bruges på mobil?

Ja. Leap applikationer er responsive og virker i browseren på telefon og tablet.

Hjælp til Leap

Vi installerer Leap, bygger de første applikationer sammen med jer og lærer jeres superbrugere op. Se vores HCL Notes løsninger.

Alle ord i ordbogen