Spring til indhold

Harvest now, decrypt later

Harvest now, decrypt later betyder, at nogen gemmer krypteret data i dag for at låse det op senere, når kvantecomputere kan bryde krypteringen.

Harvest now, decrypt later betyder gem nu og lås op senere. Det er en angrebsmåde, hvor nogen opsnapper og gemmer krypteret data i dag. De kan ikke læse det nu. Men de regner med, at de kan låse det op om nogle år med en kvantecomputer.

Hvorfor er det en trussel i dag?

Mange tror, at kvantecomputere først er et problem, når de findes. Men truslen starter, når data bliver stjålet. Bliver din krypterede mail opsnappet i 2026, kan den blive læst i 2035. Har indholdet stadig værdi den dag, er skaden sket.

Store spillere har lagerplads nok til at gemme meget trafik. Derfor regner myndigheder i både USA og EU med, at det sker allerede nu.

Hvilke data er i fare?

Det er især data, der skal være hemmelige i mange år:

  • Sager om personale, løn og helbred.
  • Kontrakter, tegninger, patenter og planer for nye produkter.
  • Data om kunder og borgere, som er beskyttet af GDPR.
  • Oplysninger om staten, forsvar og kritisk infrastruktur.

Data, der kun er hemmelige i få uger, er ikke det store problem. Det er de lange hemmeligheder, der tæller.

Hvad betyder det for HCL Notes?

Notes systemer rummer tit data, der er mange år gamle og stadig i brug. Mail og dokumenter bliver krypteret med RSA nøgler fra brugerens Notes ID. Trafik til web og mail bliver sikret med TLS, som også bygger på RSA. Alt det kan i teorien gemmes i dag og læses senere.

Hvad kan du gøre?

Det bedste værn er kvantesikker kryptering. Indtil den er klar i Domino, kan du gøre tre ting. Find ud af, hvilke databaser der rummer lange hemmeligheder. Begræns, hvor de data sendes hen. Og hold Notes og Domino opdateret, så du får den nye kryptering, så snart den kommer. Læs mere i artiklen om kvantesikker kryptering i Notes 2027.

Alle ord i ordbogen