Spring til indhold

OIDC

OIDC (OpenID Connect) er en standard for login. Den lader brugerne logge på mange systemer med det samme login, fx fra Microsoft. Notes 2026 kan bruge OIDC.

OIDC står for OpenID Connect. Det er en åben standard for login. Den lader en bruger logge på mange systemer med det samme login. Har du set knappen "Log ind med Microsoft" eller "Log ind med Google", har du brugt OIDC.

Hvordan virker det?

Der er tre parter med:

  • Brugeren, der vil logge på.
  • Systemet, brugeren vil ind i. Det kunne være Notes eller Domino.
  • Login tjenesten, som kender brugeren. Det kunne være Microsoft Entra ID eller Domino selv.

Systemet sender brugeren videre til login tjenesten. Her logger brugeren på, gerne med to trin. Login tjenesten sender et bevis tilbage, som systemet stoler på. Systemet ser aldrig brugerens kodeord.

OIDC og OAuth

OIDC bygger oven på en anden standard, der hedder OAuth 2.0. OAuth handler om, hvad en app må. OIDC lægger det til, der handler om, hvem brugeren er. Derfor bruges de tit sammen. Beviset fra login tjenesten er en lille digital billet, som er signeret. Den har en kort levetid, så en stjålet billet hurtigt bliver værdiløs.

Hvorfor er det godt?

  • Brugerne har ét login og skal huske færre kodeord.
  • It kan styre login ét sted, fx kræve to trin for alle.
  • Når en medarbejder stopper, lukker man ét login, og så er adgangen væk alle steder.

OIDC i HCL Notes og Domino

Domino har kunnet bruge OIDC til web i nogle år. Med Notes og Domino 2026 kan Notes klienten også bruge OIDC til login. Så kan brugerne logge på Notes med det samme login som i resten af firmaet. Brugerens Notes ID findes stadig og bruges til kryptering og signaturer.

Det kræver lidt opsætning på Domino serveren og hos login tjenesten. Vi sætter det gerne op som din Notes administrator. Læs mere om det nye i Notes 2026 og Domino 2027.

Alle ord i ordbogen