Spring til indhold

Serverovervågning

Serverovervågning er automatisk kontrol af en Domino servers tilstand døgnet rundt, så fejl opdages og rettes, før brugerne mærker dem.

Serverovervågning er automatisk kontrol af en servers tilstand døgnet rundt, så fejl opdages og rettes, før brugerne mærker dem. For HCL Domino handler det om mere end CPU og disk. Det er mailkøer, replikering, agenter og certifikater, der afgør, om platformen virker.

Hvad overvåges på en Domino server?

  • Serveren: oppetid, CPU, hukommelse, diskplads og svartid.
  • Domino opgaver: at router, replica, HTTP, agent manager og de andre serveropgaver kører.
  • Mail: køer, døde mails, forbindelser til eksterne mailservere, SPF og DKIM.
  • Replikering: at databaser er synkroniseret mellem servere, og at ingen kopier er bagud.
  • Databaser: korrupte NSF filer, manglende indeks, størrelse.
  • Sikkerhed: udløb af TLS certifikater og ID filer, mislykkede logins, ændringer i Domino Directory.
  • Backup: at den kører, og at den kan genskabes.

Hvorfor er det vigtigt?

Domino er så stabil, at man glemmer den. Det er problemet. Den typiske driftsfejl, vi ser, er en server, der har kørt uden tilsyn i årevis, indtil disken bliver fuld, et certifikat udløber eller en opgradering af Windows ødelægger noget. Så står hele virksomheden uden mail og uden den applikation, lageret kører på. Overvågning fanger de fleste af de fejl dage før, de bliver kritiske.

Sådan gør vi

Vi sætter overvågning op med Domino's egne statistikker kombineret med eksterne værktøjer, der sender alarmer til os. Alarmer prioriteres, så vi reagerer på det, der haster, og samler resten til faste vedligeholdelsesvinduer. I får en månedlig rapport over tilstanden og en liste over, hvad der bør gøres.

Typiske spørgsmål

Kan I overvåge servere, der står hos os?

Ja. Overvågningen kører via sikker fjernadgang. Serveren behøver ikke flytte.

Hvad sker der, når der kommer en alarm om natten?

Kritiske alarmer håndteres døgnet rundt efter aftale. Det meste kan løses remote, før arbejdsdagen starter.

Er overvågning det samme som support?

Nej. Overvågning fanger fejl på serveren. Notes support hjælper brugerne. De fleste vælger begge dele i én aftale.

Vores overvågning

Læs om serverovervågning og Notes support, hvor vi tager driftsansvaret for jeres Domino platform.

Alle ord i ordbogen