Spring til indhold

Domino IQ

Domino IQ bringer AI ind i HCL Domino. Serveren kan køre en sprogmodel selv, så Notes-applikationer kan bruge AI, uden at data sendes ud af huset.

Domino IQ bringer AI ind i HCL Domino. Serveren kan køre en sprogmodel selv, så Notes applikationer kan bruge AI, uden at data sendes ud af huset. Domino IQ kom med Domino 14.5 i 2025.

Hvad kan Domino IQ?

Domino IQ er en AI tjeneste, der kører på Domino serveren og kan kaldes fra LotusScript, formelsprog og Domino REST API. Typiske opgaver er:

  • Opsummering af lange dokumenter, sager og mailtråde.
  • Klassificering, fx at sætte kategori, prioritet eller afdeling på en henvendelse.
  • Udtræk af navne, beløb og datoer fra fritekst og vedhæftninger.
  • Skrivehjælp til svar på kundehenvendelser direkte i Notes applikationen.
  • Søgning i naturligt sprog på tværs af Notes databaser.

Egen model eller ekstern tjeneste

Domino IQ kan køre en lokal model på serveren, fx en Llama eller Mistral model, på en server med GPU. Det er løsningen for virksomheder med krav om, at data bliver i eget datacenter. Alternativt kan Domino IQ pege på OpenAI, Azure OpenAI eller en anden udbyder. Vi har bygget ChatGPT integration til HCL Notes siden 2023, og Domino IQ gør det nu nemmere at skifte mellem lokal og ekstern model uden at ændre applikationen.

Hvad kræver det?

  • Domino 14.5 eller nyere.
  • En server med nok RAM og helst GPU, hvis modellen skal køre lokalt.
  • En plan for, hvilke data modellen må se, og hvordan svar logges.

Typiske spørgsmål om Domino IQ

Koster Domino IQ ekstra?

Grundfunktionen er med i Domino licensen. Omkostningen ligger i hardware eller i forbrug hos en ekstern udbyder. Læs om prisstyring af AI i Notes applikationer.

Er svarene pålidelige?

Sprogmodeller kan tage fejl. Domino IQ bør bruges til at hjælpe en medarbejder, ikke til at træffe beslutninger alene. Vi designer altid løsninger, hvor et menneske godkender.

Er det GDPR sikkert?

Med en lokal model forlader persondata aldrig serveren. Med en ekstern udbyder skal der være en databehandleraftale. Vi rådgiver om begge dele.

Hjælp til AI i Notes

Vi bygger AI funktioner ind i eksisterende Notes applikationer, både med Domino IQ og med eksterne modeller. Se AI integration til HCL Notes.

Alle ord i ordbogen